QR33 Ørslev landsby

Landsbyen Ørslev er stadig valfartssted som i middelalderen.

Krukkerne i Ørslev

Under Ørslevs kastanjetræ står i dag to store blå krukker.

Krukkerne er designet og dekoreret af keramiker Nelly Gaskin, Bruuns Hjørne, Skælskør og drejet at pottemager Bjarne Puggaard, Jyderup.

Med afsæt i middelalderens Dansefrise i Ørslevkirke har keramikerne fortalt landsbyens historie i krukkernes dekoration. Krukkerne bærer på en udsmykning og en fortælling, som på en og samme gang er lokal og universel, og som tager afsæt i dansefrisen i kirken. På den måde kommer krukkernes dekorationer til at forbinde fortid og nutid og give et bud på livets gang i landsbyen i fremtiden.

Krukke mod kirken 

Krukken der står mod vest, viser en parafrase af dansefrisen. På den ene halvdel af krukken ser man de 9 dansere fra dansefrisen, som man ser dem i kirken.

På den anden halvdel af krukken ser man de 9 dansere gengivet igen, men nu som Ørslevs beboere i en lidt mere nutidig udgave, der mødes til boldspil, petanque, spil, sang, vin/øl og æbleskiver. Man ser Johannes Døberens hoved på et fad, der kigger ned mod den hellige Sankt Hans kilde.

På den modsatte side ser man en gudinde. Det er en parafrase over et af den verdensberømte keramiker og Ørslevbo Nina Holes keramiske værker.

Nederst danser en flok frøer, som om sommeren kendetegner landsbyen med deres kvækken dag og nat. For at understrege den særlige historie og sammenhold Ørslev er en tekst af en gammel folkevise øverst på krukken.

“Kom lad os danse ræk mig din hånd,

vi vil knytte en kæde af evige bånd“

Krukke væk fra kirken

På krukken mod øst ser man igen de 9 figurer fra Dansefrisen, men nu er frisen splittet op og vi ser Ørslevfolket, nogle er ude at gå tur med hunden. H.C. Andersens hunde fra Fyrtøjet med øjne så store som tekopper, møllehjul og rundetårn har også fået plads sammen med en adelsdame, der er ude at cykle og møder andre motionister. Her er også bonden med sin ko, grisebonden, og bonden, der dyrker sin jord. Den lille hare, som man også ser i dansefrisen, sidder blot og nipper i grøften. En svale flyver højt øverst på krukken og symboliser, at man tager ud af Ørslev, måske til de varmere himmelstrøg, men at man altid vender hjem til Ørslev igen.

Øverst står der skrevet de to første linjer af det sidste vers af H.C Andersens nationalsang – I Danmark er jeg født.

“Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,

hvor jeg har rod, hvorfra min verden går”

Vandrearrangement 10. juli 2022 Skælsklør Ørslev Bisserup Ørslev

Ørslevs historie

Ørslev optræder første gang i litteraturen i 1288 under betegnelsen Otharslef. I 1325 er navnet ændret til Øøslef, som senere bliver til Ørslev, formentlig i 1793.

Landsbyens midtpunkt er kirken og gadekæret. Landsbytinget har sikkert været midt mellem de to. I dag står et kastanjetræ på stedet.

Indtil 1821 lignede Ørslev alle andre danske landsbyer. Alle byens gårde og huse lå rundt om kirken, men den 22. juni 1821 gik der ild i en af gårdene. Gårde og huse lå tæt, og da der samtidig var en stærk blæst bredte ilden sig så hurtigt, at byen næsten blev udslettet. Fordi stort set alle voksne var i tørvegraven udenfor byen, var det ikke meget indbo, der blev reddet. Heller ikke kirkebøgerne.

Skolen blev allerede samme år genopført samme sted på Ørslev Kirkevej 9. Det var her den senere statskonsulent P. Nielsen i slutningen af 1800-tallet begyndte med sine planteforsøg. Det udviklede sig senere til Tystofte Forsøgsstation nær Magleby, som i dag drives af Tystofte Fonden.

Efter branden blev præstegården flyttet længere mod syd til Ørslev Kirkevej 18. I 1960 blev en ny præstebolig bygget på den tidligere præstegårdsgrund, og præstegården blev privat bolig.

I 1907 blev der bygget en forskole på Ørslevvej 146. I 1912 kom et brevsamlingssted på Ørslevvej 148. Senere fik landsbyen også en telefoncentral på Ørslevvej 140. I Stubberub var indtil midten af 1980’erne en brugsforening. Derudover har der også tidligere været en slagter i byen.

Kirken

Ørslev Kirke er viet til Johannes Døberen, der er identisk med Sankt Hans. Kirken er berømt, også udenfor Danmark, for sine kalkmalerier fra omkring 1350.

Det mest berømte er Dansefrisen, som efter sagkyndiges udsagn er det eneste eksempel i Europa på, hvordan en kædedans blev danset. Malerierne er af høj kunstnerisk værdi, der er vigtige for forståelsen af deres samtid. Specielt gengivelsen af Abraham med sjæle i klæde er unik. Det er den eneste af sin slags.

Kirken udvidet flere gange i middelalderen senest i 1500-tallet, hvor tårnet kom til.

 loading=
 loading=

Sankt Hans Kilde

Knap 100 meter fra kirken springer en kilde, der bærer navnet Sankt Hans Kilde. Vandets helbredende virkning har sikkert betydet, at mange syge er valfartet hertil for at blive rask.

Kilder fra 1744 fortæller, at ved midsommer bragte to munke et træfad med et træhoved og tre menneskeknogler i procession gennem folkemængden ned til kilden. Træfadet og hovedet er i dag opbevaret på Nationalmuseet. Kilden kan ses i dag i det lille træhus, Kildehuset, som blev bygget i 2008.

Ørslev er placeret sådan, at der indenfor en radius af 10 km ligger fem godser, Holsteinborg, Fyrrendal, Snedinge, Basnæs og Borreby.

 loading=

Kontakt

Kontakt