QR30 Lagunerne er skabt i istiden
De fine beskyttede laguner langs med Lagunestien er rester fra seneste istid.
Den sydvestsjællandske kyst blev formet under den sidste istid, hvor moræneleret med store og små sten blev aflejret af de store smeltevandsfloder i det tykke islag.
På dette tidspunkt var Danmark stort set et sammenhængende landområde, dels på grund af den enorme vægt fra isen, der trykkede landet ned, dels fordi vandet var bundet i isen.
Da isen under det sidste fremstød for cirka 18.000 til 17.000 år siden rykkede væk og begyndte at smelte, lød startskuddet til et kapløb, der stadig foregår: Lettet for den enorme vægt begyndte landet at hæve sig, men samtidig betød de enorme mængder smeltevand fra isen at give en højere vandstand i havene.
Så fra, at Danmark var et sammenhængende rige med et par floder, blev landet efterhånden til det ø-rige, vi kender i dag. Det er også grunden til, at mange stenalderbopladser, som stenalderfolket anlagde ved kysten, i dag ligger langt væk fra kysten, fx den boplads, der er undersøgt i Skælskør Fjord.
I dag hæver landet sig stadig i Nordjylland, så den gamle kyst nu er at finde 10-12 meter over nuværende havniveau, mens den i Nordøstsjælland kun er 4-6 meter. I det sydvestlige Danmark ligger stenalderhavets kyster nu under vand.
Kysternes nuværende udseende med skarpe klinter, der styrter i havet på grund af bølgernes og vindens påvirkning. Tidevandskræfter og havets strømninger flytter også rundt på sandet, så der opstår de skærmende fed langs med den egentlige kyst. I lagunerne har havet mindre kraft, så fx rørskoven kan gro og skabe plads til dyre- og fuglelivet i fx Holsteinborg Nor og Borreby Mose.
