Magleby er ikke nogen stor landsby. Men byen har en god rasteplads nær kirken, hvor der er vand og toilet.
Magleby Kirke
Magleby Kirke er placeret på et bølget terræn og svagt hævet over landsbyen Magleby.
Kirken er muligvis fra 977, fordi præsten i en indberetning i 1755 skriver: ”At der på en gammel dør af eg ved den norder side af tårnet, hvor våbenhus og indgang til kirken fordum har været, skal have stået årstallet 977, hvilket gamle bønder fortæller, at skal være læst 999, der skulde være kirkens bygningsår, og at være relateret til Braband ved en gammel munk”.
Magleby Kirke er nævnt i Roskildebispens jordebog i 1370 som Sankt Laurenti Kirke. En overgang tilhørte kirken Borreby Herreborg, men gik over til selveje den 21. juli i 1910, og er i dag en almindelig folkekirke i samarbejde med Ørslev og Holsteinborg kirker.
Kirken er bygget om og til i mange stilarter
Bygningen består af kor og skib i overgangsstil med seks gotiske tilbygninger: Vestforlængelse af skibet, sakristi på korets nordside, forlængelse af koret mod øst, våbenhus foran syddøren, vesttårn og nordkapel (nu kapel), samt materialhus på skibets nordside, øst for kapellet, fra 1863.
Den oprindelige kirke har været usædvanlig lav. Skibet var kun 3,35 meter over sokkelhøjden. På et tidspunkt er der muret 10 skifter munkesten på. De oprindelige vinduer er ikke bevaret, men skibet har fået nye vinduer, hvis underkant begynder netop 10 skifter over soklen.
Inde i kirken overfor indgangen er en smedejernslåge med to pålagte våben og to kronede Monogrammer for Willum Berregaard og Hustru. Bagved det nu tilmurede dørhul er kapellet. Det var tidligere forbeholdt ejeren af Borreby Herreborg, men bliver nu brugt af hele menigheden.
Kalkmalerier
Magleby Kirke er i dag hvidkalket indvendig, selvom der i 1906 blev afdækket kalkmalerier fra 1400-tallet i korets to vestlige hvælvinger. De blev dengang kalket over igen, fordi det ikke var muligt at opvarme kirken tilstrækkeligt til, at farverne kunne holde. Der findes beskrivelser af motiverne på disse to kalkmalerier. Andre kalkmalerier er kendte, men ikke beskrevet.
Inventar
Altertavlen er fra omkring år 1500, og er en trefløjet, sengotisk altertavle. Det er et trærelief, der forestiller korsfæstelsen på Golgata. Kristus på korset er præcis i midten, til højre i billedet den ene røver på sit kors og alle de onde, til venstre den anden korsfæstede røver og alle de gode. Under korset i midten står Pilatus, som skiftevis læner sig til venstre og højre, men ender med at blive troende.
Fire figurer omkranser altertavlen; til venstre øverst Skt. Katharina med sit sværd, herunder står Skt. Laurentius med sin rist. Til højre øverst er Skt. Barbara og nederst Skt. Stefanus med tre sten.
På fodstykker ved siden af tavlen står to figurer, tv. Skt. Johannes med kalken og til højre Skt. Peter med nøglen og den store bog.
Under altertavlen har været små helgen og helgenindefigurer, nødhjælpere på cirka 35-45 cm højde. De kan nu ses i Nationalmuseets middelaldersamling.
Altertavlens nuværende opstilling skyldes en istandsættelse i 1895.
Døbefonten er fra 1200-tallet og er lavet af gotlandsk kalksten, to sten. Kummen er formet som en lav cylinder med indadskrånende underside. Foden er keglestubformet. Overgangen er en rund skaftvulst.
Dåbsfadet er et nürnbergerarbejde fra o. 1550. I midten er bebudelsen omgivet af to minuskelringe. Randen er omkranset af en frise med hjorte og hunde.
Prædikestolens ældste dele er fra 1630, og den er blevet ændret flere gange gennem tiderne. Den består af fire fag med relieffigurer af evangelisterne med deres attributter, Matthæus med mennesket, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen. Der er guldbelægning på de snoede, rankeomvundne trekvartsøjler fra 1700-tallet.
Over prædikestolen er en lille sekssidet lydhimmel fra midten af 1700-tallet .
Orgelet er skænket af Generalløjtnant I.M.H. v. Castenskiold i 1797. Orgelet fik i 1888 en 2. præmie for den håndværksmæssige kvalitet ved en verdensudstilling i København. Ældre billeder fortæller om forskellige opsætninger af selve instrumentet.
Korbuekrucifiks-gruppe fra 1300-tallet er nu placeret ved overgangen fra skibet til foden af tårnet, hvor de bageste kirkestole står.
Degnestolen i koret med indestykkerne fra cirka 1525 har en træsidet afslutning og her et udskåret gennembrudt blad. På hylden har forskellige personer skåret deres navne. Mest interessant er Volkersen 1813. Niels Henrik Volkersen var Tivolis første Pjerrot i 1843.
Gravminder i kirken
Inde i Magleby Kirke er flere gravminder, mest bemærkelsesværdig er mindet over magister Henric Hirenklov, der var sognepræst i Magleby og provst i Vester Flakkebjerg Herred. Den store sten ligger lige til venstre for knæfaldet foran alteret.
Langt nede i teksten er sket en lille stavefejl. I stedet for at ofre en helt ny kalksten har man valgt at tilføje et lille ”v” i ordet provst.
Kirkegården
Ejeren af Borreby Herreborg har et stort område lige til venstre for indgangen, der er forbeholdt familien Castenschiold. Flere gravsteder i dette område vidner om tilknytningen til Borreby.
Magleby Kirkelade
Magleby Kirkes lade blev brugt til at opbevare korn fra bøndernes tiende afgifter i middelalderen.
I 1624 blev laden bygget om og indrettet til hospital, hvilket vil sige fribolig for 15 almisselemmer. Det var rigsadmiral Claus Daa til Borreby, der stod for ombygningen. Hvis navnet Daa siger noget, skyldes det, at eventyrdigter H.C. Andersen har skrevet et eventyr om hans søn, Valdemar Daa. I 1758 lod geheimråd Willum Berregaard kirkeladen ombygge til kun at huse 12 fattige fra sognet.
På den nyere nordgavl står årstallet for en ombygning 1758 sammen med navnebogstaver, der henviser til kirkeejeren Willum Berregaard og hustru.
Ved denne ombygning blev laden delt op i fire etrumsboliger, der to og to delte forstue og ildsted.
Helt frem til 1932 var huset beboet af fattige fra Magleby Sogn.
En af husets fattige beboere har beriget eftertiden med viser, som hun har fået overleveret fra ældre mennesker, hun har kendt. Myse-Ellen blev enke omkring år 1832 og boede i kirkeladen frem til sin død i 1855.
Inden hun døde fik proprietær Fiedler på Sevedø skrevet viserne ned, så blandt andre Balladeskolen har kunnet tage dem til sig.
Herefter og frem til kommunesammenlægningen i 1966 blev huset brugt som opbevaring af materiel af Magleby Kommune. Herefter stod det tomt.
I 1974 tog Tjæreby og Magleby Kirkers nye præst, provst Olesen, initiativ til at indrette huset som mødested og sognegård. Huset blev nænsomt moderniseret indvendig med køkken, garderobe, toilet og mødelokale. Det ydre er fredet og derfor ikke forandret. Det indre er stort set ikke forandret siden 1974.
Ved samme lejlighed blev huset overdraget til sognet af godsejer Castenschiold.
I dag bliver Kirkeladen brug til konfirmandundervisning og forskellig mødeaktivitet i sognet.
Menighedsrådet bruger det også til arrangementer, som fx tøndeslagning til fastelavn.
Flyvergraven fra 1944
Gravstedet for den australske flyver, der blev fundet i Agersø Sund ud for Mindeshoved er i dag anerkendt af Commonwealth War Graves Commission som”Commonwealth War Grave”.
