Udvikling af Lagunestien

Lagunestien – fra glemt til uforglemmelig er hovedoverskriften
for et knap to-årigt projekt for udvikling af Lagunestien.

Projektet skal i samarbejde med lokale lodsejere, brugergrupper, lokalt erhverv og andre med interesse i at udvikle Lagunestien, skabe bedre information om naturen, kulturen, kulturarven og muligheder for oplevelser, overnatning og indkøb.

Alle nye tiltag vil ske “nede fra rødderne i lokalsamfundet” i samarbejde med Skælskør Bykontor.

Projektet arbejder sammen med Næstved Kommune, Destination Sjælland og Destination SydkystDanmark om udviklingen af ruten, skiltning med videre, så det bliver nemmere at finde vej og information.

Det er Skælskør Bykontor, der gennem flere år har arbejdet for at samle økonomi til projektet, der administrere nærværende hjemmeside og projekt.

Når selve projektet er afsluttet, vil det fortsat være Skælskør Bykontor, der sammen med de lokale og Slagelse Kommune vil stå bag stien i Slagelse Kommunes geografiske område.

Det er projektmedarbejder Henrik Falch, der står for projektets gennemførelse sammen med “rødderne” og de øvrige nævnte samarbejdspartnere.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder direkte i mailboksen

Billeder fra projektet

Arbejdet med registrering af Lagunestien skrider stille og roligt fremad.